A/B Høje Hasseris Andelsboligfor.

SÅDAN SIKRER DU DIN LEJLIGHED I HVERDAGEN…
Hold styr på, hvem du udleverer nøgler til og sørg for, at der ikke er for mange kopier i omløb. Udskift eventuelt låsen, hvis du lige er flyttet ind.

Hvis du bor i stueetagen, skal du være særlig opmærksom på dine vinduer – især i sommerhalvåret, hvor det er fristende at lade dem stå åbne.

Luk aldrig nogen ind i opgangen, som du ikke selv kender eller har en aftale med. Lav en aftale med de andre beboere om, at alle gør det samme.

Se Falck-filmen: Gør det svært for tyven >

Fire organisationer er gået sammen om at sænke antallet af indbrud i vores boliger markant. Indsatsen hedder Bo trygt! og er skabt af TrygFonden og Realdania i samarbejde med Bolius og Det Kriminalpræventive Råd.

Bo trygt! har lavet et informationsmateriale, bl.a. med hvad vi selv kan gøre med tips og tricks til at sikre din bolig.

Se informationsmaterialet her >

NÅR DU TAGER PÅ FERIE…
Luk vinduer og døre forsvarligt, inden du tager af sted. Husk også en eventuel altandør eller terrassedør.

Lad radio og lys være tændt – også hvis du bare er ude om aftenen. Sæt eventuelt tænd/sluk-ure på, hvis du skal være væk i flere dage.

Se Falck-filmen: Sådan sikrer du din lejlighed mod indbrud >



Du kan også…
Læse en artikel i Den Korte Avis: Politiets ekspert i indbrud: Sådan skræmmer man indbrudstyve væk >

Og publikationen HVAD VIRKER – VIDEN OM INDBRUD >

Du kan også læse mere på STOPINDBRUD.dk >

Tilmeld dig Nabohjælp, så dine naboer kan holde øje med lejligheden, mens du er væk.