Reparationer | A/B Høje Hasseris Andelsboligfor.

A/B Høje Hasseris Andelsboligfor.

← Tilbage til nyheder

Reparationer

Udgivet den 24. maj 2021

Mur-reparationer fortsætter med nr. 9, 7, 3 og 1

24. maj 2021:
Så blev mureren færdig med hus nr. 6, og maleren kommer senere.
Mureren forsætter med nr. 9 og derefter nr. 7, 3 og 1. Når der arbejdes på de enkelte huse, skal parkeringspladserne, af hensyn til mureren og støv på bilerne, friholdes i dagtimerne.
Arbejdet støver lidt, så husk at lukke døre og flytte møbler og planter væk fra muren.

9. maj 2021:
Vores håndværkere starter først mandag den 17. maj.

De begynder med gavlene på Søndertoft 6 og fortsætter med nr. 9. Planen for de øvrige huse udarbejdes senere.

Reparationen foregår ved, at der fræses en rille i muren ved de østvendte altaner. Det kan ikke undgås at der kommer lidt støv, og andelshaverne opfordres derfor til at lukke altandøren og flytte møbler væk fra muren.

4. maj 2021:
Murværket i flere af vore murstensgavle har desværre fået revner, og disse skal repareres ved at fræse en lodret rille i gavlene og lave en elastisk fuge. Efter reparation vil gavlene og halvmuren omkring byggeriet blive malet.

Vi får også besøg af rådgivere, der skal undersøge, hvorfor der mange steder kommer tæring i de sorte afdækninger i etageadskillelserne.

Den konkrete plan for arbejdet kendes endnu ikke, men vi vil senere orientere om, hvornår arbejdet på de enkelte huse vil ske. Af hensyn til håndværkerne vil vi henstille til, at biler parkeres i garagen, mens arbejdet på de enkelte huse foregår.

Med venlig hilsen
Erling Henningsen
Næstformand