Andelsboligpriser | A/B Høje Hasseris Andelsboligfor.

A/B Høje Hasseris Andelsboligfor.

← Tilbage til nyheder

Andelsboligpriser

Udgivet den 29. oktober 2019

Indgreb mod bolighajer og betydningen for andelsboliger…

I den senere tid har der været meget omtale i medierne af stigende huslejer og dermed priser på udlejningsejendomme i især København og Århus.

 

Årsagen til stigningerne skyldes blandt andet, at en særlig paragraf i boligreguleringsloven tillader investorer at opkøbe ældre bygninger og sætte dem i stand, for så at skrue gevaldigt op for huslejen og sælge dem igen med stor fortjeneste eller bare beholde ejendommene med et rigtig godt afkast på invetseringen til følge.

 

Den finte har et bredt flertal på Christiansborg i lang tid godt kunnet tænke sig at bremse for. Men det kan have afledte konsekvenser.

 

Hvis man helt fjerner paragraffen, kan det eksempelvis komme til at betyde, at andelshavere i de store byer i gennemsnit vil tabe 25 procent på deres boliger. Dette skyldes, at en del andelsboligforeninger fastsætter deres ejendommes pris efter en såkaldt valuarvurdering. En valuarvurdering er den kontante handelsværdi som udlejningsejendom, og den værdi er i øjeblikket meget højere end f.eks. den værdiberagning, vi hidtil har anvendt i Høje Hasseris Andelsboligforening, nemlig den offentlige ejendomsvurdering. Den vurdering er efterhånden mange år gammel og derfor meget lav i forhold til en valuarvurdering.

 

Du kan på Danmarks Radio læse mere om problematikken >

 

Du kan læse  ABF – Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentations synspunkter her >

 

Du kan læse mere om prisfastsættelsespricipperne på andelsbolger og dermed andelsværdiberegningen her >

 

Med venlig hilsen

N. C. Petersen

Webmaster

Høje Hasseris Andelsboligforening