A/B Høje Hasseris Andelsboligfor.

HASSERIS

lå oprindeligt faktisk på Sorthøj, hvor HØJE HASSERIS ligger…

Landsbyen Hasseris er lige så gammel som købstaden Aalborg, men faktisk kan dens historie skrives endnu længere tilbage.

Balladen om Sorthøj

I begyndelsen af det nye årtusinde protesterede Hasserisborgerne over kommunens planer om at bebygge Sorthøj.

I mands minde havde området ligget ubebygget. Med den stadige udbygning af Hasseris kæmpede borgerne for at bevare grønne områder og bynær natur. Sorthøj indgik netop i én af de såkaldt ‘Grønne kiler’, som Byrådet i andre sammenhænge pegede på som én af værdierne i Aalborg kommune. Men som så ofte før – og siden – følges ord og handling ikke altid ad i politik. Så enden på balladen blev, at Sorthøj blev bebygget. Godt nok ikke i det omfang, som kommunen gerne ville, men bygget blev der som bekendt.

Landsbyen på Sorthøj

I historisk perspektiv er denne lille historie måske en detalje, men samtidig er den interessant, fordi det oprindelige Hasseris faktisk lå på Sorthøj.

Arkæologiske fund viser, at der i fortiden lå en landsby på Sorthøj. Der er fundet spor, der viser, at der lå flere bebyggelser på Sorthøj, men man mener, at det er den samme landsby, som flyttede rundt på bakkedraget. Det var normalt, at man flyttede, og opførte nye huse, når de gamle var forfaldne. Der var plads nok, så det nemmeste var at rydde et nyt område, og opføre en ny landsby, i stedet for at fjerne den gamle.

Men det ligger altså fast, at det oprindelige Hasseris lå på Sorthøj, indtil den omkring år 1000 flyttede til den nuværende placering nedenfor bakken. Årsagen var behovet for en mere intensiv landbrugsdrift, blandt andet forårsaget af forøgelsen i befolkningstallet. Her på grænsen mellem de lavtliggende engarealer og de højereliggende marker kunne der drives mere en effektiv landbrugsproduktion.

Branden i Hasseris

Bebyggelsen i Hasseris bestod af gårde og huse, som var ejet af godsejere, kirken og kronen. Bønderne ejede således ikke deres gårde, og skulle derfor erlægge en del af deres produktion til ejerne. Jorden var udlagt i små lodder, som betød at den blev drevet i en slags driftsfællesskab. I husene boede fæstebønder, som arbejdede for deres ejer.

Den 18. september 1780, kl. halv ni om morgenen udbrød der brand i den sydlige ende af landsbyen Hasseris. 22 bøndergårde og 35 gadehuse nedbrændte. Én person døde ved branden. Efter branden stod kun 8 gårde og 11 huse tilbage. Det var på flere måder en voldsom begivenhed, der samtidig kom til at markere begyndelsen til store forandringer for det lille landsbysamfund i Hasseris. 

Udskiftningen

Få uger efter branden tog ejeren af St. Restrup initiativ til en udskiftning af jorden.

Imidlertid var de øvrige ejere, som var Aalborg Hospital og Budolfi sognekald var ikke indstillet på at deltage. Udskiftningen var Bestemt i en Kongelig forordning af 28. juli 1769, som tog sigte på at ophæve det hidtidige driftsfællesskab ved at tildele de enkelte gårde sammenhængende jordlodder og dermed effektivisere driften. Ejerskabet til bygninger og jord forblev dog hos de hidtidige ejere.

Resultatet af den første udskiftning i Hasseris blev, at gårdene under St. Restrup blev udskiftet. Da de fleste af gårdene var brændt, besluttedes det at opføre 16 nye gårde langs den nuværende Sofiendalsvej. Bebyggelsen fik navnet Ny Hasseris, og meget naturligt opstod navnet Gl. Hasseris derfor som betegnelsen for det oprindelige Hasseris.

Udskiftningen af de resterende gårde skete først efter at de var overgået til selveje. Det skete i perioden 1795 – 1798, og i 1801 blev den resterende del af landsbyens jorde udskiftet. Dermed skabtes også de skelgrænser og vejforløb, der stort set findes i dag. 

Udviklingen i 1800- og 1900-årene

Ved folketællingen i 1855 boede der i Gl. Hasseris 276 personer fordelt på 18 gårde og 38 huse.

Udover bønder bestod befolkningen også af forskellige slags håndværkere og enkelte andre med andet erhverv. I 1901 var befolkningen vokset til 324 beboere, hvoraf der nu også indgik industriarbejdere, som var beskæftiget ved cementfabrikken Norden og nærliggende teglværk.

I slutningen af 1800-tallet blev de første huse bygget i det der i løbet af 1900-tallet skulle blive til det vi i dag kender som Hasseris Villakvarter. Samtidig begyndte de første udstykninger i det område, som vi i dag betegner som Mølholm.

Hasseris’ afgrænsning kan således være vanskelig at fastlægge, men historisk set var det oprindelige Hasseris altså den bebyggelse, som vi i dag kender som Gl. Hasseris Landsby.

Kilder: FORÅRSAVIS hasserisavis.dk (Hasseris – fra landsby til forstad, Aalborgs Historie Bind 1-5)

Hvis du vil læse andet, stort og småt om Hasseris-området, hvad der sker og er sket, kan du læse hasserisavis.dk >