Råd fra NABOHJÆLP | A/B Høje Hasseris Andelsboligfor.

A/B Høje Hasseris Andelsboligfor.

← Tilbage til nyheder

Råd fra NABOHJÆLP

Udgivet den 06. juli 2019

Ferietid, men tyven holder ikke ferie…

Christina fra Nabohjælp giver gode råd:

 

Kalenderen siger juli, og det betyder ferietid for mange. Desværre betyder det ikke, at tyven også holder ferie. Faktisk stiger indbruddene med 15,4 pct. i juli sammenlignet med gennemsnittet i årets andre lyse måneder. 

Men heldigvis for alle os gode nabohjælpere, kan tyven ikke fordrage godt naboskab. Tyven foretrækker faktisk, at vi ikke har kontakt til vores naboer.

Derfor er det også vores fornemste opgave at fortælle naboerne, hvis vi tager væk fra huset i længere tid, eller hvis der sker indbrud eller noget mistænkeligt i nabolaget – så kan vi nemlig give tyven sommer-stress.

Og mens vi venter på, at det gode sommervejr vender tilbage, håber jeg, at du har lyst til at se vores nye film om Nabohjælp i ferietid.

Jeg håber, at du synes om den.

 

Er du app-sommerklar til ferien?

 

Når vi er afsted på ferie, er det rart at vide, at vores gode naboer passer på vores hus. Med Nabohjælps nye app kan du invitere dine nærmest naboer til at blive feriehjælper. Så er dit hus aldrig alene, og du kan tage trygt afsted på ferie, mens dine feriehjælpere får gode råd og en reminder om at passe på dit hus.

Hent appen gratis på App Store eller Google Play til din smartphone eller tablet i dag – det er et godt nabo-redskab at have ved hånden.

 

Se filmen her >

 

Snyd tyven med gode nabogerninger

 

Gode nabogerninger er en investering i dit nabolag. Holder du øje med naboens hus, mens de holder ferie, og laver du små tricks, som får huset til at se livligt ud, så kan du få tyven til at gå en bue udenom jeres nabolag. 

Print vores tjekliste, som du kan hænge på køleskabet. Måske kan den også give inspiration til endnu flere gode snyde-tricks.

 

Få gode tips >

 

Gør tyven i tvivl…

 

Ligesom vi forbereder os på ferien ved at finde pas, badetøj og myggespray, skal vi også huske at forberede vores hus på at være alene hjemme.

Gør huset uinteressant for tyven ved at fjerne værdigenstande og efterlade opvasken – alt sammen så huset virker naturlig beboet.

Gør tjeklisten til en fast rutine inden, du drager på ferie.

 

Alle de gode råd >

 


 

Du kan læse mere om Nabohjælp her >

 

Stop tyven – se flere gode råd her >

 

Med venlig hilsen

N. C. Petersen

Webmaster

Høje Hasseris Andelsboligforening